Til døden jer skiller

Ældre romersk jernalder, det vil sige tiden fra Kristi fødsel og et par hundrede år frem, hører til de bedst oplyste oldtidsperioder, både hvad angår bopladser og grave. De sidste - for det er dem, vi her skal tale om - kendes talrigt fra det meste af Danmark; men især egnen mellem Århus og Randers er velforsynet takket være store systematiske udgravninger, som Nationalmuseet foretog i begyndelsen af dette århundrede. De døde østjyder er nedlagt ubrændt, omgivet af mange lerkar med mad og drikke til rejsen - så mange, at betegnelsen »lerkargrav« er bragt i anvendelse. Andetsteds i landet ser gravene noget anderledes ud, og sydpå har ligbrændingen holdt stand; den var jo enerådende i perioden forud. Også lerkarrenes former og ornamentik veksler fra landsdel til landsdel (Fig. 1). Man får nærmest det indtryk, at flere - måske fem eller seks - indbyrdes uafhængige stammer dengang delte det, vi nu kalder Danmark.

Af Knud Bjerring Jensen og Christian Fischer