Til den store guldmedalje

En egentlig medaljekunst fik vi herhjemme først i løbet af 1500-årene. Inspirationen kom fra udlandet og havde i øvrigt sammenhæng med tidens almindelige dyrkelse af personligheder og berømmelige gerninger. Mønter med billeder var velkendte, men mindre egnede til formålet, de var ret små, medaljerne ofte større og derfor bedre budbringere til kommende slægter. Efterhånden udviklede medaljerne deres helt eget formsprog: de prægedes med sindrige motiver, der kun kunne forstås af den indviede betragter. Et hovedværk til belysning af emnet er »Beskrivelse over danske mønter og medaljer i den kongelige samling« fra 1791; heri fremhæves særlig medaljerne fra Christian 5.s tid, hvoraf en del »hører til de smukkeste i Europa, såvel i henseende til arbejde som opfindelse«. Hvad det var, medaljørerne fandt på, skal her belyses med nogle eksempler – alle fra Christian 5.s tid og alle med relation til begivenheder, som denne konge fandt mindeværdige. – De viste medaljer er gengivet efter kobberstik i nævnte værk.

Af T. B. W.

1. Griffenfelds ophøjelse

Ved Frederik 3.s død 1670 arvede hans søn, den 23-årige Christian 5., tronen. Som enevældig konge havde han øverste myndighed i alle spørgsmål; søgte man magt og indflydelse, måtte man bejle til hans gunst. Det gjorde flere ledende mænd i statsstyrelsen, med størst held den begavede vinhandlersøn Peder Schumacher, der hurtigt blev kongens fortrolige. Han fik plads i geheimerådet og blev allerede 1671 ophøjet i adelsstanden – samtidig skiftede han sit borgerlige navn ud med »Griffenfeld«. Hans stjerne skulle dog stige til større højder, to år senere udnævntes han af kongen til rigskansler, og i kølvandet fulgte adskillige æresbevisninger, således en grevetitel og Elefantordenen.

I anledning af Griffenfelds ophøjelse blev der slået en guldmedalje, den viser en person (Griffenfeld), der arbejder sig op ad en stejl klippe, fra hvis top en gudeskikkelse (Christian 5.) rækker ham Elefant- og Dannebrogordenen – »belønninger, der er sliddet værd«, bekendtgør omskriften. Ved bjergets fod ses et mytologisk væsen med en snare, som bestigeren lykkeligt har undgået. Medaljen rummede altså også en advarsel, men den blev desværre overhørt af Griffenfeld. I marts 1676 arresteredes han, anklaget af sine mange fjender for landsforræderi, majestætsfornærmelse og for at have modtaget bestikkelse. Sagen endte med dødsdom, men straffen blev på selve retterstedet ændret til livsvarigt fængsel.