
Til bords med Ingeborg Skeel
Aristokratiets behov for drikkeglas voksede i takt med importen af vin i renæssancen, og adelens huse fordrede store mængder vinduesglas. Dette førte til en hjemlig glasproduktion, der bl.a. blev igangsat af en driftig adelskvinde ved navn Ingeborg Skeel.
Af museumsinspektør, ph.d. Morten Larsen

Foto: Forfatteren.
Arkæologiske fund fra oldtid og middelalder viser, at glas har været et kendt og anvendt materiale under vore himmelstrøg i tusindvis af år. Fra bronzealderen er der kendskab til importerede glasperler i gravfundene, vikingetidens og middelalderens emaljearbejder åbenbarer en kompliceret glasteknologi, og det storstilede kirkebyggeri i middelalderen må have skabt en enorm efterspørgsel på rudeglas. Tilsyneladende var oldtidens og middelalderens glas en importvare – i alt fald er der endnu ikke konstateret en dansk produktion af glas før renæssancen. I denne periode, hvor tænkning, kultur og videnskab blomstrede efter antikke og europæiske forbilleder, opstod der flere steder i Danmark forskellige forsøg på at etablere en varig glasproduktion – således også i Vendsyssel, hvor det lokale aristokratis behov for vinduer og vinglas voksede markant i årene omkring 1600.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
20 kr. for 30 dage
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 2023:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Forvandling

Odins mænd

Bronze for rav

Knobskibe

