
Tidlig kammergrav
I vikingetiden begravede man de døde i trækister, men undertiden antog disse en størrelse, så det er rimeligere at tale om kamre, og man kan vel gå ud fra i sådanne tilfælde, at de hedengangne har været af særlig fornemhed. Kammergrave forekom også tidligere i jernalderen, men sjældent, så ethvert nyt fund har krav på opmærksomhed.
Af Folmer Christiansen
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Det, der her skal fremlægges, blev undersøgt 1992 af folk fra museet i Randers på et markant bakkedrag i Hem sogn ved Mariager. Her lå der flere høje, en af dem – Ormehøj – på et træbevokset, udyrket areal tæt op ad en gård. Det var et ret ubetydeligt oldtidsminde, og da det truedes af et byggeri, fandt man det rimeligt at foretage en udgravning. Denne vanskeliggjordes i høj grad af bevoksningen.
Højen viste sig at være bygget næsten helt af sten, hvilket i sig selv er usædvanligt her til lands. Fuldstændig massiv var den ca 12 m brede og 80 cm høje stendynge dog ikke; i midten var et jorddomineret område, så det var nærliggende at antage, at graven havde været genstand for plyndring.
Her – omkring midten – arbejdede udgraverne sig nu i dybden, og snart viste der sig et langstrakt fyldskifte, som antoges at være graven. Tømningen af denne blev en ret omstændelig affære på grund af trævæksten og hullets omfang. Det blev således på et tidspunkt nødvendigt at afstive skakten og at hejse jorden op i spande. Ned gennem gravfylden fandtes hist og her sten, og ved bunden af gruben lå to meget store sådanne, men noget planlagt stenarrangement synes der ikke at være tale om. (Fig. 1)
Udgave: Skalk 1993:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
