Ti slags garn

Den unge kvinde var gravlagt i en klædning vævet af brun fåreuld: et langt og rummeligt skørt holdt ind til kroppen af et lyst, vævet bælte; dertil en taljelang bluse med trekvartærmer, som i udseende og fremstilling kommer tæt på vore to andre bronzealder-kvindebluser fra Egtved og Borum Eshøj – tidens mode vel sagtens. Skrydstrupblusen besidder dog det raffinement frem for de andre at have en bevidst tilskåret halsrunding, meget klædelig og afsluttet med en professionelt broderet bort, foruden rækker af broderisting på ærmerne. Medgivet var også en uldhue med lange snoede bånd, udført i »sprang«, en elastisk fletteteknik, som næsten er en nødvendighed her på grund af pigens enorme, opsatte frisure. Inden vi sætter lup på dragten og dens ti garner, er det nok nødvendigt med en kort orientering om fåreuld og om spinding på håndten.

Fåreuld har været det dominerende spindeemne i dansk oldtid, men bronzealderfårets pels adskilte sig en del fra den, der sidder på nutidens forædlede racer. Det betyder ikke, at den var dårligere – målinger af de gamle uldfibre har afsløret en finhed, der svarer til moderne merino-uld. Men på oldtidsfåret groede jævnt fordelt over pelsen tre uldhårstyper: først og fremmest den bløde, tynde og krusede bunduld, nem at spinde, dernæst den længere, tykkere og mindre krusede dækuld, der beskyttede den finere mod regn, udtørring og slid, endelig den såkaldte døduld, bestående af korte, tykke og sprøde hår, genstridige under spindingen. Det forædlede får har en pels udelukkende af bunduld eller dækuld, eventuelt en krydsning af dem; de besværlige dødhår har man fået bugt med. For at komme bronzealderens materiale så nær som muligt i dragtkopien blev det besluttet at bruge uld fra det gotlandske udegangsfår af primitiv race. Gotlandsulden er dog grå i modsætning til den brune bronzealderuld, den er heller ikke af samme fine, bløde kvalitet og derfor vanskeligere at arbejde med. Dette må huskes, når man prøver at gøre arbejdsindsatsen op: ca 150 spindetimer til 13.250 meter garn (Fig. 1).