Thomsen

I efteråret 1963 skulle civilingeniør Robert Thomsen (1928-95) fra Varde Staalværk for første gang besøge en arkæologisk udgravning, hvilket han så frem til uden større begejstring. I Drengsted nær Tønder havde Olfert Voss fundet spor af jernudvinding på en bebyggelse fra germansk jernalder og rekonstrueret et par ovne med en grube under jorden og en lercylinder over. Nu havde han inviteret ledelsen fra stålværket til at overvære et forsøg på at forvandle myremalm til jern (se Skalk 1963:2 og 1963:4).

Af Henriette Lyngstrøm - Litt. Robert Thomsen: Et meget mærkeligt metal. Varde 1975.

Billede

Da Thomsen så ovnene, mente han nok, at det ville være muligt at fremstille jern i dem, men også, at der var brug for avancerede måleinstrumenter. Dem havde stålværkets laboratorium. Dagen efter gik han til værkets ledelse og fik bevilget 4000 kr. til et jernudvindingsforsøg. Stålværkets murermester gravede slaggegruber og byggede ovne på værkets område. Myremalmen hentede de på mangansulfatfabrikken i Bolderslev. Mange mennesker bidrog med interesse, arbejdskraft og ekspertise. Danmarks Radio fandt vej vestpå og producerede fjernsynsudsendelsen Højovnen på mosebund, sendt 27. oktober 1963.


Udgave: Skalk 2008:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.