Terrassehøj
Den store dobbeltjættestue Klekkendehøj på det vestlige Møn hører til Danmarks kendteste og mest besøgte oldtidsminder, men det ene af kamrene, det sydlige, har desværre gennem en årrække måttet holdes lukket for publikum. De svære dæksten viste tendens til at skride, hvilket medførte nærliggende fare for sammenstyrtning. Så tidligt som i 1897 blev der sat jernafstivninger op, og det blev gentaget 1955, men jern tæres, og situationen blev efterhånden uholdbar. En gennemgribende restaurering var påkrævet og sattes i værk 1987 af Skov- og Naturstyrelsen. For at kunne rette stenene op var det nødvendigt at grave ind i den fredede høj, hvilket gav en oplagt mulighed for samtidig at studere dens opbygning. Derved kom også Nationalmuseet ind i billedet.
Af Flemming Kaul & Svend Hansen
Klekkendehøj er som sagt en dobbeltjættestue; den har to kamre, hvilket ikke er almindeligt, men dog forekommer nu og da. Det særlige ved netop dette anlæg er måden, dobbeltheden er frembragt på, nemlig ved deling af et enkelt langt kammer med en skillevæg på midten (fig. 1/fig. 2). To stensatte gange fører, parallelt og ganske tæt sammen, fra kamrene ud i det fri. Hvorfor denne nære sammenknytning, men alligevel skarpe adskillelse? Man skulle synes, at i hvert fald adgangsvejen kunne have været fælles. To slægter, eller hvad det nu var, må – vel sagtens for at spare arbejde – være blevet enige om at slå deres gravsteder sammen, men venskabsbåndene har dog ikke rakt til en egentlig sammenlægning. På grund af dobbeltanlægget er højen meget stor, og den har tidligt tiltrukket sig opmærksomhed.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Dyssetid (3900 til 3301)
Udgave: Skalk 1988:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
