Terminering

I dele af landet var antallet af byer i middelalderen imidlertid ganske beskeden. Vendsyssel var således perioden igennem præget af ganske få byer, og først i 1460’erne fik landsdelen et tiggerkloster – en karmeliterstiftelse – i det voksende kystsamfund Sæby. Nærmeste tiggerkloster havde indtil da været franciskanerstiftelsen i Aalborg.

Imidlertid var tiggerordenerne nok næppe et ukendt fænomen nord for Limfjorden, hvilket navnlig skyldes en af klosterfolkets mere påtrængende foreteelser, nemlig tiggeriet. Tiggeriet i landdistrikterne, der også var kendt som termineringen, var et tilskud til det enkelte tiggerklosters kasse. To og to sled brødrene landets veje op, holdt prædikener og samlede almisser ind. Selvom fænomenet med al sandsynlighed har været almindeligt udbredt, er kildematerialet, der kan belyse forholdene, meget beskedent.

I Vendsyssel er der imidlertid en række kilder fra senmiddelalderen, der beretter om forskellige aspekter af termineringen. Børglumbispen Jep Friis gav i 1482 franciskanernonnerne fra Skt. Clara Kloster – i Roskilde – ret til i de følgende 10 år »at have sit bud […] efter godtfolks almisser på Skagen, Hals og andetsteds, hvor der er fisker­lejer« i Børglum Stift. Tilladelsen, der i dag findes i Rigsarkivet, blev givet med henblik på, at nonnerne skulle have mulighed for at skaffe midler til kirkens byggefond og til at øge antallet af messer. Til slut i tilladelsen anmodede bispen de lokale præsteskaber om at tage godt imod klosterfolket. Det har dog næppe været søstrene selv, der har termineret, da deres klosterliv var strengt reguleret; det har man givetvis haft folk til.