Tegneøvelser

Det er ikke usædvanligt at finde storstenskunst i Skotland og Mellemtyskland, mest markant optræder skikken i fjernere egne som Irland og Frankrig. Motiverne er geometriske - spiraler, cirkelmønstre, zigzaglinier, sildebensmønstre osv. - i form af indhugne furer eller relief; på den Iberiske Halvø også som bemaling. Man har søgt at forklare dette fravær af hjemlig storstenskunst ved det forhold, at lignende mønstre optræder på et andet materiale, nemlig keramikken. Netop da dysserne og jættestuerne blev opført, skabtes Europas smukkeste lertøj i Norden. Motiver som zigzaglinier, rhomber og båndmønstre er hyppige, og endda findes de fineste kar gerne i storstensgravenes kamre eller som offerkar foran indgangene. Også i Norden kan man derfor opfatte den geometriske kunst som knyttet til gravene. (Fig. 1)

To skånske arkæologers udgravninger af en helt anden fundtype, affaldslag fra stenalderbopladser, har bidraget til, at der nu kan føjes en ny facet til dette billede. Fra Hindby Mosse ved Malmö kunne Göran Burenhulti 1981 præsenteredet første sikre eksempel på stenkunst, men i en ganske anden målestok end forventet. I al sin beskedenhed er der tale om en lille flise på 8 x 5 cm med et indridset vinkelbånd og nogle nærmest parallelle linier. Andre streger indgår ikke i indlysende mønstre. Både før og siden er der på bopladser fundet sten med streger eller furer, hvor det ikke kan udelukkes, at der er tale om spor efter f.eks. slibning af bennåle eller andet. Med stenen fra Hindby Mosse kunne det nu sandsynliggøres, at man bevidst har lavet et mønster, hvad formålet så har været.

Få år senere foretog Lars Larsson fra Lunds Universitet undersøgelser på en boplads ved Östra Vemmenhög i Sydskåne. Det resulterede blandt andet i fund af fire småsten, denne gang sandsten, med streger på, som måske danner skødesløst indridse de mønstre. En af stenene har en slags hals, hvis ene side ser ud til at være slebet, mens den anden er groft tilhugget. Der skal nok god vilje til, men forfatteren af disse linier mener at kunne se en primitiv menneskeskikkelse i stenens form. Fra samme tid kendes faktisk større bautasten, udformet som stiliserede menneskefremstillinger, fra sydligere dele af Europa - de såkaldte statue-menhirer - som har en noget lignende udsmykning. Men måske er denne sammenligning at gå for vidt. (Fig. 2, fig. 3)

Kunst eller ikke, forsætlige eller tilfældige mønstre: mistanken og nysgerrigheden var vakt, og i efteråret 1995 kom det til et gennembrud på dansk grund, idet materialet på få uger blev fordoblet. Ved Borggård i Pedersker Sogn foretog Finn Ole Nielsen udgravninger for Bornholms Museum. Interesserede amatørarkæologer deltog i arbejdet, og det gjorde det muligt at vaske og undersøge alle småsten fra kulturlaget, som er nogle århundreder senere end storstensbyggeriet. Fem små flade mønstrede sten og stenflager blev belønningen, og her er der ingen tvivl: det er forsætligt arbejde. Dekorationen består af stigemønstre, trekanter og parallelle linier med tværstreger. På nær én er stenene brudstykker, hvorfor den oprindelige størrelse og form ikke kan bedømmes. I den absolutte småtingsafdeling er en ganske tynd skiferflage, kun 1,6 cm på den længste led, med tre linier og tværstreger. Finest er en lille flad sandsten, der ved slibning er gjort næsten cirkelrund. Fladen er dækket af koncentriske cirkler og små tværstreger, så der fremstår skiftevis skraverede og glatte zoner. (Fig. 4)

Efteråret skulle bringe yderligere to bornholmske småstensfund. To år forinden havde Nationalmuseet gravet ved Vasagård i Aker, og i håbet om at finde forkullede frø havde man hjemtaget jordprøver. Da man nu tog fat på poserne, gav det ikke det ønskede udbytte. Derimod fremvaskedes en lille dekoreret skiferflage med tværstregslinier, som påfaldende minder om det lille stykke fra Borggård. Endelig dukkede en erindring op om en mønstret sten fra en tidligere udgravning ved Runegård i Grødby - og ganske rigtigt, ved eftersyn viste også den sig at have linier indridset, her parallelle, hvor mellemrummene var skråskraveret på en måde, som ligner mønstringen på tidens store lerskåle. (Fig. 5)

Der kendes lignende fund af små, flade dekorerede sten i det lidt fjernere udland, således fra Wales og Isle of Man, og flere minder slående om de nordiske fund. Det giver imidlertid ikke noget bidrag til forståelsen af småstenene. Ophængningshuller er der ikke nogen af, så smykker er der jo næppe tale om. Er det en slags amuletter? For den runde stenskive kunne det være en mulighed - for de øvrige giver selve fundstederne måske et fingerpeg. Vasagård er et af de store befæstede anlæg af den slags, som er bedst undersøgt ved Sarup på Fyn (se Skalk 1982:2), og hvor rituelle fund præger billedet. Også på Borggård-pladsen er der spor af ofringer, her mest af brændte og knuste flintmejsler. Da en del af vore småsten må være stumper af noget større, kan det ikke udelukkes, at man på samme måde har knust de oprindelige dekorerede stenflager. Eller er det slet og ret tilfældige indridsninger for tidsfordrivs skyld?

Det endelige svar får vi vel ikke i denne omgang, men det er rimeligt at overveje, hvorfor de ikke er fundet før. Erfaringen har vist, at man for at finde småstenene ikke blot systematisk skal sigte bopladsernes kulturlag. Stenene skal vaskes og børstes for at få al jord væk, og selv da er det vanskeligt. Stigemønstrene på de to sten fra Borggård står så svagt, at de selv i skarpt sidelys kun lige kan skelnes. Mandskab, tid og omhu er altså nødvendigt, og det står klart, at uden amatørarkæologernes tålmodige indsats på Borggård-udgravningen var ikke én af stenene blevet opdaget. (Fig. 6)

Alle de hidtil nævnte sten stammer fra veldaterede kulturlag, og det kan vel nu slås fast, at der virkelig findes en slags stenkunst, om end i mikroformat, på storstensgravenes tid. Denne erkendelse medfører, at man bør overveje, om løsfundne sten med tilsvarende udsmykning kunne have samme alder. Her skal blot nævnes én, som for en snes år siden blev fundet på markoverfladen nær den store gravhøj Allehøj ved Snoldelev på Sjælland. Denne sten er på en jævn flade udsmykket med parallelle vinkellinier og rhomber eller dobbelttrekanter. Mønstret ligner, hvad man kan træffe på danske lerkar, men giver også mindelser om dekorationer på stenene i irske jættestuer. Så måske skal vi ikke udelukke en forbindelse mellem den store stenkunst i Europa og stregerne på de hjemlige småsten. (Fig. 7)