Tanker i tusindåret

I 1940erne og 1950erne kunne C. G. Schultz imidlertid påvise, at Trelleborg ikke stod alene, men havde nære slægtninge i andre storborge: Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro og en borg på Nonnebakken i Odense. Bag borgene lå tydeligvis ikke blot en fælles idé, men også fælles planlægning. Poul Nørlund måtte have ret. Kun kongemagten ville være i stand til at gennemføre et så storslået byggeri på så mange forskellige steder i det danske rige.

Men hvem var kongen bag Trelleborg? Dette spørgsmål kunne ikke besvares umiddelbart. Af mangel på entydige efterretninger i de skriftlige kilder måtte man nøjes med en arkæologisk datering, og den blev som følge af det sparsomme fundmateriale i borgene ret bred. Det stod dog klart for næsten alle, der deltog i debatten, at borgene måtte høre hjemme i 900-årenes anden halvdel eller senest i tiden lige efter år 1000. Dette betød, at to danske konger kunne komme i betragning som bygherrer for borgene: Harald Blåtand – den Harald der på den store Jellingsten forkynder, at han har vundet sig al Danmark og Norge og gjort danerne kristne – og hans søn Svend Tveskæg, den mægtige krigerkonge, der kort før sin død opnåede at føje Englands krone til den danske.

De forskere, der lagde vægt på den betydning, som de fire borge kan have haft for samlingen af det danske rige og hævdelsen af rigets enhed, foretrak at opfatte kong Harald som bygherren (Fig. 3). Andre – der iblandt undertegnede – så borgene som udtryk for skabelsen af den vældige krigsmagt, der ledte til erobringen af England, og knyttede dem derfor til kong Svend.