Tandtatovering
Tatoveringer og piercinger er i de seneste årtier blevet et almindeligt fænomen på vore breddegrader, men kropsudsmykninger af mange slags har været brugt til alle tider og overalt i verden. Kroppen er det nærmeste, vi kan tage i brug for at signalere noget om os selv – tænk blot på håret. Når det gælder tænderne, kunne man f.eks. i 1700-årene se, om en mand røg kridtpibe, fordi pibens hårde materiale efterlod dybe mærker på tændernes kanter. Slagsbrødre fik ofte tænderne slået ud, og tagdækkere og sypiger havde mærker efter fastholdelse af søm eller nåle mellem fortænderne. Livet sætter sig sine spor, både på kroppen og på tænderne.
Af Kirsten Prangsgaard og Pia Bennike
Nær byen Otterup på Nordfyn blev der gravet sand på en bakketop i 1700- og 1800-årene, og antagelig er det på grund af, at man dengang stødte på skeletter, at marken bærer navnet Galgedil på de ældste kort. Man har vel meget naturligt troet, at der var tale om et gammelt rettersted, og at skeletterne var de nedkulede henrettede mennesker. Sandgravningen må have ødelagt en del, men alligevel var der mere tilbage, og i årene 1999-2001 samt 2004-05 blev der foretaget en arkæologisk udgravning for at redde det sidste fra den moderne dyrkning og et kommende byggeri. Skeletterne viste sig at være velbevarede, og gravudstyret pegede på vikingetiden.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bronzealder (1700 til 501), Yngre bronzealder (1100 til 501)
Udgave: Skalk 2010:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Fjordbønder
Kontakt-behov
Sjældne skåle?
Kronik: Broderskabets billeder
