Tårnbys tofter

Det kan virke paradoksalt, at mens man fra jernalderen og vikingetiden har flere komplet udgravede bebyggelser og nøje kan følge landsbyens og gårdens udvikling, er der ikke undersøgt nogen hel landsby fra middelalderen, kun et begrænset antal gårde. Dette forhold har flere årsager. For det første har landbebyggelsen ikke haft nogen høj prioritet i dansk arkæologi; interessen har især været rettet mod middelalderens nyskabelser: købstæder, kirker og klostre. For det andet er bevaringsforholdene ofte anderledes i middelalderens landbebyggelser end i de forhistoriske.

Vort hidtidige kendskab til den høj- og senmiddelalderlige landbebyggelse skyldes for størstedelen professor Axel Steensberg. Som ung assistent ved Gudmund Hatts undersøgelser af jernalderens byhøje deltog han i udviklingen af den lagvise udgravningsmetode. Med stor energi og under vanskelige betingelser gennemførte Steensberg senere – i 1940’ og 1950’erne – store udgravninger, blandt andet i de sjællandske landsbyer Flejninge, Store Valby og Borup. Desværre var der ikke nogen, der tog tråden op, og først med de sidste årtiers stadig hyppigere nødudgravninger kom der efterhånden flere lokaliteter til. I takt hermed er interessen for middelalderlandsbyen kommet i fremgang. (Fig. 2)