
Syn for sagn
Sagaerne fortæller mange gode historier, men er det også historie? Nogle gange kan arkæologien “komme til hjælp” og fremvise fund, der måske kan give syn for sagn.
Af museumsinspektør Peter Pentz, Nationalmuseet

Udtrykket at “få syn for sagn” betyder, at det er bedre at konstatere noget ved selvsyn frem for at tro på det, der bliver sagt. Ordet “sagn” er i familie med “saga” og begge kommer af “at sige” – vi bruger stadig ordene udsagn og tilsagn. Talemåden udtrykker altså en mistro til noget, der er blevet sagt. Historieforskningen inddelte tidligt danmarkshistorien i en “sagn”-tid og en historisk tid. Sagntiden fik nærmest navn af folkeeventyr, hvorimod den historiske tid kunne underbygges med nedskrevne, pålidelige bogstaver og ord. Og ligesom sagnkongerne blev til eventyrfigurer, så kunne sagaerne heller ikke regnes for historiske kilder. Sagaerne havde gennemgået adskillige mundtlige fortællestadier, før de blev skrevet ned. De var “gode historier”, men ikke historie.
Udgave: Skalk 2025:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
