Syn for sagn

Udtrykket at “få syn for sagn” betyder, at det er bedre at konstatere noget ved selvsyn frem for at tro på det, der bliver sagt. Ordet “sagn” er i familie med “saga” og begge kommer af “at sige” – vi bruger stadig ordene udsagn og tilsagn. Talemåden udtrykker altså en mistro til noget, der er blevet sagt. Historieforskningen inddelte tidligt danmarkshistorien i en “sagn”-tid og en historisk tid. Sagntiden fik nærmest navn af folkeeventyr, hvorimod den historiske tid kunne underbygges med nedskrevne, pålidelige bogstaver og ord. Og ligesom sagnkongerne blev til eventyr­figurer, så kunne sagaerne heller ikke regnes for historiske kilder. Sagaerne havde gennem­gået adskillige mundtlige fortællestadier, før de blev skrevet ned. De var “gode historier”, men ikke historie.