Sydhøjen

Sven Aggesøn fortæller i sin Danmarkskrønike, at Harald Blåtand lod sine forældre, Gorm og Thyre, jorde i to ens høje tæt ved kongsgården i Jelling, og hertil føjer Sakse den oplysning, at der midt mellem højene ligger en kirke. De to beretninger er skrevet i slutningen af 1100-årene, men billedet, de tegner, har fortsat gyldighed: kirken ligger midt mellem højene, som traditionen stadig knytter til Gorm og Thyre. To runesten foran kirkens våbenhus nævner i deres tekster det samme kongelige trekløver. Den ene er rejst af Gorm efter Thyre, den anden af Harald efter begge forældre.

Af Harald Andersen

Personernes rang og familieskab ligger således klart, men derudover er det ikke så forfærdelig meget, vi ved om dem. Det er dog sikkert, at de har levet i 900-årene og haft tilknytning til Jelling, hvor der må have været en kongsgård. De mange og helt enestående oldtidsminder har naturligvis fristet forskerne. Der er foretaget en lang række undersøgelser med vigtige, men noget forvirrende resultater.

Den allerførste udgravning ved vi dog meget lidt om, kun at den må have fundet sted på et tidligt tidspunkt i mindesmærkernes historie, og at den efterlod et kæmpekrater i Nordhøjens top. 1820 gav Jellingboerne sig til at uddybe hullet, og de nåede ned til et stort, træbygget gravkammer, som desværre var raseret af de tidligere gæster. Udgravningen var ikke mønsterværdig, men takket være tililende arkæologer ved vi dog nogenlunde god besked med dette fund. Senere har man to gange – i 1861 og 1942 – været nede ved kammeret, som nu helt er styrtet sammen.

I Sydhøjen var der intet plyndringshul, den indbød altså til udgravning, og en sådan fandt sted 1861 med den oldtidsinteresserede Frederik 7. som initiativtager. En minegang blev fra foden ført ind til højmidten, men uden at nogen grav blev fundet. Dermed måtte man lade sig nøje, men som tiden gik, vågnede en vis skepsis. En udgravning med minegange giver ikke noget godt overblik, og desuden var der den mulighed, at graven kunne ligge forsænket under det oprindelige jordsmon og simpelthen være overset. En ny undersøgelse blev derfor iværksat 1941, denne gang fra oven, men med samme negative resultat. Interessante iagttagelser blev dog gjort, således at højen er placeret symmetrisk over et ældre stenanlæg, formodentlig en kæmpemæssig skibssætning, der har haft længderetning mod Nordhøjen. Selve jordbjerget er opført omkring en i centrum rejst stolpe, men ikke i ét stræk, arbejdet har været afbrudt et par gange. Midt i højens topflade (som ikke skyldes senere afgravning, men er bygmesterens værk) fandtes rester af en træbygning, der på et tidspunkt har kronet oldtidsmindet.