
Svenskens ildskyden
Indtil den store brand i København i 1728 kunne man i Vor Frue Kirke se en kugle af træ, der var fastgjort til en pille i kirkens kor. Den skulle minde eftertiden om en gloende kanonkugle, der i 1658 blev affyret af de svenske belejrere fra deres stillinger uden for Vesterport. Kuglen kom ind gennem et vindue, ramte den stol, som brudene plejede at sidde i under fromessen før deres bryllup, og røg derefter ind i et gitterværk, der splintredes fuldkomment, for endelig at slutte sin bane på en træpille i selve koret. Her havde kanonkuglen mistet sin kraft, og der skete ikke videre. Det blev opfattet som et lidt af et mirakel, og derfor lod kirkeværgen opsætte en forgyldt kugle af træ på den pille, hvor den svenske kugle var standset. Også kirkens høje spir blev ramt flere gange, og på de fire steder på spiret, hvor kugler havde ramt, fik kirkeværgen opsat forgyldte trækugler for at mindes begivenheden.
Af Bjørn Westerbeek Dahl
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Som ved englændernes bombardement af København næsten 150 år senere ønskede svenskerne at skabe forvirring blandt forsvarerne ved at antænde mange forskellige brande i byen og dermed erobre byen hurtigt. Så da skytset var på plads midt i august 1658, begyndte de svenske et kraftigt bombardement, der varede i godt to måneder. I denne tid kunne kun få i byen være sikre for liv og lemmer.
Udgave: Skalk 2009:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
