Svendborgs svantevit

Ved en revision af Svendborg museums samlinger dukkede en lille – blot 13,5 cm lang – træpind op af en æske, hvor den var havnet sammen med andre trægenstande, som er indleveret i årenes løb; man har åbenbart ikke ved modtagelsen omkring 1929 tillagt den større betydning. Fundoplysningerne er yderst summariske: fremdraget i ca tre meters dybde i forbindelse med udgravning af en grund på matriklen Gerritsgade 30, det vil sige i Svendborgs gamle del. Man fæstner sig ved den store dybde, som synes at henføre pinden til byens ældste tid. Vi kender forholdene fra senere udgravninger i området og vil med stor forsigtighed datere fundet til 1100-tallet eller begyndelsen af det følgende århundrede. 

Af Henrik M. Jansen

Træsorten er af vedanatomen Thomas Bartholin fra Lunds universitet bestemt som enebær, men hvad er der i øvrigt ved denne pind, som berettiger så megen opmærksomhed? Jo i den ene ende er udskåret et hoved med ikke mindre end fire ansigter. De er helt ens med øjne, en lang smal næse og spidst fuldskæg samt øverst og fælles for alle en nærmest rundpuldet hat. Fremstillingen leder straks tanken hen på vendernes flerhovede guder, som Valdemar den Store og Roskildebispen Absalon omstyrtede under det berømte togt i 1169. 

En udførlig og meget detaljeret fremstilling af disse begivenheder har vi fra Absalons egen historieskriver Saxo (Fig. 1). Som naturligt er, dvæler han især ved det, der var krigens absolutte højdepunkt, nemlig erobringen af borgen Arkona på Rygen og den efterfølgende tilintetgørelse af guden Svantevit. Det er næppe sandsynligt, at Saxo selv har været med på togtet, men han må have sine oplysninger fra en meget velunderrettet kilde, vel sagtens Absalon. Lad os gennem hans beskrivelse (i Jørgen Olriks oversættelse) se nærmere på den nævnte Svantevit. 

Udgave: Skalk 1990:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.