Svendborg under lup

Siden 1972 har ca 30 forskere – arkæologer, historikere, medicinere og naturvidenskabsfolk – arbejdet sammen med henblik på en nærmere undersøgelse af livet i middelalderens Svendborg. En række videnskabelige metoder er herunder taget i anvendelse for at øge den viden, vi har fra skriftlige kilder og fra traditionelle arkæologiske undersøgelser. Man kan kalde det historieskrivning i laboratoriet. 1 det følgende vil vi bringe nogle eksempler på dette arbejde, men gå let hen over de udgravninger, som bragte materialet for dagen. Dog først lidt om Svendborg i middelalderen.

Af Henrik M. Jansen

De skriftlige kilder kan intet fortælle om byens allerældste tid, så her må vi straks tage ikke blot fundene, men også naturvidenskaben til hjælp; de lader os formode, at der har fundet en bydannelse eller måske ligefrem en bygrundlæggelse sted i anden halvdel af 1000-årene. På den tid er der -som påvist af pollenanalytikeren Ingrid Sørensen – foretaget en opstemning, sikkert i forbindelse med anlæggelsen af en vandmølle, som der kunne være god brug for i en nyanlagt by. På en af Svendborgs gamle kirkegårde er i øvrigt fundet grave af den særlige slags, som indeholder hasselkæppe, og som må dateres til slutningen af vikingetid eller den tidligste middelalder (se Skalk 1965:4). Der er muligvis tale om en hedensk skik, som de første kristne har overtaget.

Periode: Middelalder

Udgave: Skalk 1987:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.