Strontium
Bronzealderen – der i Danmark omfatter perioden 1.700 til 500 f.Kr. – bliver ofte benævnt »Europas første guldalder«. Dette skyldes, at det var en fremgangsrig periode præget af store tekniske fornyelser og omfattende sociale forandringer, hvor langdistanceforbindelser og andre kontakter med omverdenen var en altafgørende katalysator. Det er derfor et helt centralt spørgsmål for forståelsen af bronzealderens samfund, hvordan disse langdistanceforbindelser og kontakter blev etableret og deres karakter. Indtil for nylig har det været en udbredt opfattelse, at forbindelserne byggede på en udveksling mellem nabostammer, og derfor var en form for handel baseret på en relativt begrænset mobilitet. Spørgsmålet om karakteren af mobiliteten er blevet højaktuel, efter at det gennem strontiumisotop-undersøgelser af Egtvedpigen for første gang har kunnet vises, at et enkeltindivid har foretaget endog meget lange rejser inden for relativt kort tid. Dette resultat rejser en række nye spørgsmål, som f.eks.: Er Egtvedpigen et enestående tilfælde, eller var der andre som hende? Hvem var det, som rejste? Var det kun den rige elite, eller var det mennesker fra alle samfundslag? Nogle af disse spørgsmål er i øjeblikket ved at blive undersøgt i forskningsprojektet Tales of Bronze Age Women (Bronzealderkvinders fortællinger). Projektet har til huse på Nationalmuseet og er støttet af Carlsbergfondet.
Af Karin M. Frei
Fra dansk bronzealder findes der mange eksotiske genstande, som vidner om en høj grad af udveksling og kontakt med fjerne egne. Det er dog uklart, om disse genstande har været udvekslet eller handlet gennem mange led fra nabostamme til nabostamme. Dette beskriver vi som ‘lav mobilitet’. Eller om de er bragt hertil af mennesker, som har transporteret dem over store afstande. Dette beskriver vi som ‘høj mobilitet’. Den herskende opfattelse har været, at mobiliteten var begrænset. Eksempelvis skriver Jørgen Jensen i bogværket ‘Danmarks Oldtid’ følgende: »Regionerne imellem var forbindelserne ret begrænsede« og videre, »Der var især tale om kortdistance-forbindelser mellem nabostammer, hvor værdigenstande blev overført via slægtskabsbånd eller gennem lokale lederes kontakter med hinanden«.
Nu har vores undersøgelser af Egtvedpigen, og for kort tid siden også af Skrydstrupkvinden, imidlertid vist, at mennesker i bronzealderen kunne rejse over meget lange afstande, men vi ved dog stadig ikke, hvor udbredt denne type langdistance-mobilitet af enkeltindivider har været. Vi ved heller ikke, om det kun var nogle få eller mange som rejste, om det var mennesker fra alle samfundslag, og om der var forskel på mænds og kvinders mobilitetshyppighed.
Udgave: Skalk 2017:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
