Strømper af kunstig silke og skummetmælk

Nutidens store mængder af billigt tøj i farvestrålende kunststoffer blev undfanget i anden halvdel af 1800-tallet, da jagten gik på den kunstige silke. Tekstilindustriens omstilling til fossile brændsler og kunstige materialer fremmanede forestillingen om en fremtid løsrevet naturens snærende begrænsninger.

Af museumsinspektør Sissel Bjerrum Fossat, Museum Odense

Billede

Litografisk reklametryk fra 1927, Museum Odense.

I 1938 løb rygterne i Odense. Fabrikant Carl Bremer (1892-1943) ville til at producere tøj af skummetmælk, forlød det (fig. 2). Hans nybyggede fabrik lidt uden for byens centrum var endnu ikke taget i brug, men hver aften kunne forbipasserende se lyset stråle ud fra den moderne bygnings glasfacader og shedtagets skrå vindues­takker. Morgendagens sære og storslåede teknologiske fremskridt måtte være under opbygning i fabrikkens haller, gættede de forbipasserende på. Og hvad kunne være mere moderne end de nye halv- eller helsyntetiske materialer, der havde set dagens lys i kølvandet på den kemiske industris fremvækst?

Carl Bremer havde ganske rigtigt fingeren på pulsen. Han havde grundlagt Danmarks første industrielle fabrikation af strikkegarn i Sønderborg i 1921 og gentaget succesen i Odense med endnu en fabrik i 1926. Ud over strikkegarn i lange baner lod Carl Bremer tusindvis af danskere forsyne med maskinstrikkede strømper fra 1928. Sin viden havde han med fra de fremmeste europæiske fabrikker, hvor han havde uddannet sig i sin ungdom og sine kontakter til Tyskland, hvor han var født og opvokset. Bremer kom nemlig ud af en tysk tekstilfabrikant-familie, der havde haft hjemme i Neumünster – centrum for Holstens tekstilindustri.

Periode: Nationalstat (1849 til 1915)

Udgave: Skalk 2024:2

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.