Strikning i sølv

Vikingetidens mennesker satte pris på guld- og sølvsmykker, navnlig de sidste har nydt stor yndest. De omtales i sagn og saga og kendes i hundredevis fra fundene, hvad enhver kan overbevise sig om ved et besøg i Nationalmuseets samlinger. I udvalget vil man bemærke nogle lange kæder fremstillet af sølvtråde i en teknik, der – så mærkeligt det lyder – minder om strikning. Kan man strikke i sølv?

Af Birthe Karin Fischer

Billede

De strikkearbejder, kæderne bringer i erindring, er snore fremstillet på et såkaldt strikkehorn. Ligheden er så slående, at man fristes til at tro, vikingerne faktisk har brugt et redskab af denne art. Prøver man at gøre oldtids-håndværkeren kunsten efter med hornet og en sølvtråd af passende tykkelse, støder man imidlertid på så mange forhindringer, at man nødes til at opgive forsøget. Nu var vikingetidens sølvsmede drevne kunsthåndværkere med teknisk viden og specialværktøj, som vi ikke kender og derfor ikke kan udnytte. Skulle det være forklaringen? Nej vanskelighederne er så store, at de næppe alene kan tilskrives manglende erfaring (Fig. 1).

Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)

Udgave: Skalk 1978:1

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.