Strandtur
En stjernestund i dansk arkæologi indtraf, da Mullerup-bopladsen i Vestjælland i 1900 blev udgravet. Et helt nyt afsnit af jægerstenalderen, langt ældre end køkkenmøddingerne, gav sig til kende med rige fund af hidtil ukendte redskaber af knogle og tak. Af grunde, som i dag ikke virker helt indlysende, fik dette stenalderafsnit efterhånden betegnelsen Maglemosekulturen, til trods for at der næppe findes noget hyppigere mosenavn i landet end – Maglemose.
Af Keld Møller Hansen
Flere bopladser kom snart til, denne gang fra de store sydsjællandske mosedrag Holmegård, Sværdborg og Lundby moser. Under 2. verdenskrig førte brændselsmanglen til stor aktivitet i moserne, og blandt de arkæologiske fund, som kom frem, var også bopladser fra Maglemosekulturen. Mens køkkenmøddingerne repræsenterede fiskeri og fangst ved kysten, afspejlede Maglemosebo-pladseme lige så tydeligt en indlandsbosættelse, hvor ferskvandsfiskeri måtte have spillet en stor rolle.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
Få profil til gratis artikler
Periode: Jægerstenalder (13000 til 3901), Yngre jægerstenalder (9000 til 3901)
Udgave: Skalk 2001:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Klyngelandsbyen
Egnen under Århus
Thyra Danebod
De lange skibes tid
