Strandtur

En stjernestund i dansk arkæologi indtraf, da Mullerup-bopladsen i Vestjælland i 1900 blev udgravet. Et helt nyt afsnit af jægerstenalderen, langt ældre end køkkenmøddingerne, gav sig til kende med rige fund af hidtil ukendte redskaber af knogle og tak. Af grunde, som i dag ikke virker helt indlysende, fik dette stenalderafsnit efterhånden betegnelsen Maglemosekulturen, til trods for at der næppe findes noget hyppigere mosenavn i landet end – Maglemose.

Af Keld Møller Hansen

Flere bopladser kom snart til, denne gang fra de store sydsjællandske mosedrag Holmegård, Sværdborg og Lundby moser. Under 2. verdenskrig førte brændselsmanglen til stor aktivitet i moserne, og blandt de arkæologiske fund, som kom frem, var også bopladser fra Maglemosekulturen. Mens køkkenmøddingerne repræsenterede fiskeri og fangst ved kysten, afspejlede Maglemosebo-pladseme lige så tydeligt en indlandsbosættelse, hvor ferskvandsfiskeri måtte have spillet en stor rolle.