Stølpe
Vore byers historie er præget af brande, der ofte raserede hele bydele, og næppe nogen købstad gik fri (se Skalk 1974:5). Allerede i 1500-årene forsøgte man at forbyde træhuse og stråtag, men selv om borgerne som regel adlød, når det gjaldt husene ud mod gaden, var der stadig en vrimmel af baghuse og skure, der fængede som fyrværkeri, når gnisterne fløj.
Af Vivi Jensen
Grundmurede huse var en sjældenhed – byerne var næsten totalt domineret af bindingsværkshuse, og de bærende konstruktioner og etageadskillelserne var af træ, så der var nok, der kunne fænge, når uheldet var ude. På landet, hvor de lerklinede bindingsværksgårde ofte lå tæt ved hinanden og hvor stråtag var tilladt, kunne en brand lægge adskillige gårde, ja, hele landsbyer, øde.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2011:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Kuriosum
Vogt lys og ild
Uroksejagt
Lykken kan ligge i en pind
