Stod her i dag for tingdom – og vandt ved helgens ed

Med disse ord indskærper Danske Lov respekt for retten, at retshandlingen kunne få et skikkeligt forløb og det væsentlige ikke drukne i uvedkommende ting. Da man kendte den gamle leveregel vel, at »hvor øllet går ind, der går viddet ud«, var det i 1643 blevet bestemt, at »hvo, som ved tinge bygger eller lade bygge noget krohus eller hytte for øl eller anden slags drikke at udtappe, skal miste, hvad han har med sig af drikkevarer og desuden bøde 20 lod sølv til herskabet«. Alligevel kunne folk møde beskænkede på tinget, og helt galt var det naturligvis, når selve tinget blev holdt på kroen.

Ved Nibe birketing førtes i 1698 et tingsvidne om de forhold, hvorunder Helium herredsting blev holdt. Tingene, der oprindeligt var blevet holdt under åben himmel, var på denne tid kommet under tag, bl.a. fordi der fulgte så meget skriveri med retssagerne. Fra 1551 var det blevet påbudt at føre tingbøger, og folk skulle have tingsvidner, syn o. lign. udskrevet. Man kunne naturligvis ikke have, at dokumenter og tingbøger blev ødelagt af et påkommende regnvejr. Det førte imidlertid ikke alle steder med sig, at man fik særlige tinghuse. I mange tilfælde måtte man tage til takke med en privat stue, og i Helium herred havde man nu gjort det, at man havde sat ting i en krostue. Herom vidner Jacob Chrestensen af Rebild »ved ed med oprakte fingre, at første søgnedag efter de hellige påskedage var han ved Helium herredsting, som holdes i Stor Arden i et krohus, og så han da, at der både før tinget, under tinget og efter tinget blev udtappet øl og brændevin for penge til enhver, som var tilstede — og drak enhver i stuen så meget tobak, som de ville; hvilken forskrevne uskikkelighed har tildraget sig der ved tinget, siden Christian Didrichsen kom der til retten at være herredsfoged –«. – Hvorfor sagen er kommet frem ved Nibe birketing, og hvad udfaldet af den blev, er ikke oplyst, men på baggrund af de nævnte bestemmelser må det førte vidnesbyrd siges at være graverende for herredsfogden.

Dette er nu blot en enkelt af de interessante ting, man kan støde på ved læsning af de gamle tingbøger. Mange historikere har hentet værdifuldt materiale i de tætskrevne protokoller, men det er ofte et brydsomt hverv at fremdrage stoffet fra dem. De kan tit være vanskelige at læse, og for at få bestemte ting frem, er man nødt til at gennemgå side efter side, eftersom de aldrig – i ældre tid ihvertfald – er forsynet med sagregister. Et nyt udgiverselskab med det tungthenskridende navn: Udvalget for udgivelse af kilder til landbefolkningens historie har imidlertid lettet vejen for benytterne gennem udgivelse af de ældre danske tingbøger. Endnu er det dog kun et fåtal som foreligger trykt.

De interesserede henvises til selv at studere, hvad disse tingbøger indeholder. I det følgende skal det gennem en række eksempler belyses, hvad der ud af disse gamle sager kan hentes af interessante oplysninger. Scenen er atter den lille Limfjordsby Nibe i tiden før den blev købstad. Rammen er retssalen; men de billeder, som skal vises, er hentet lige ud af byens daglige liv.