
Stifterinden
Mens man for blot halvtreds år siden forestillede sig vore landsbykirker rejst ved sognefolkenes fælles anstrengelser, kan det nu med stadig større vished fastslås, at det var storbonde, adel og konge, der stod for opførelsen. Arkæologiske undersøgelser har godtgjort, at stenkirkernes bygning og udsmykning fra slutningen af 1000-årene og fremefter har krævet så stor indsats af kapital, organisation og teknisk indsigt, at den gamle opfattelse alene af den grund måtte falde. Hvordan skulle for eksempel sognets bønder få forbindelse med de berømte mestre, i mange tilfælde udenlandske, der ofte stod for udsmykningen. Et klart og entydigt billede af denne spændende tid har vi endnu ikke. De overleverede skriftlige kilder – lovtekster og diplomer – hjælper til forståelse, men det er fra arkæologien, vi kan vente nye bidrag til diskussionen.
Af Jens Vellev

Asmild kirke øst for den lange Viborg sø med udsigt til domkirke og stiftsby har gennem længere tid været i søgelyset. I dag er den en simpel, enskibet sognekirke, men tydelige spor i murværket fortæller, at den engang har haft en udformning en domkirke værdig. Sct Margrethe kirken, som den hed, var treskibet, og udgravninger omkring 1950 viste, at den i sin tid har haft to tårne i vest og mellem dem en halvrund udbygning, en apsis, som modsvarede den i koret. Denne ejendommelige grundplan er sjælden her i landet, men typisk for tysk kirkebyggeri i tidlig middelalder. Asmild-kirken hører til vore allerældste stenkirker, og noget tyder på, at den en tid har fungeret som domkirke, inden kæmpekatedralen i Viborg blev rejst. Vi ved, at Viborg-bispen Eskil 1133 blev dræbt i Asmilds Margrethekirke, mens han »sang de kanoniske tider«, og det er nærliggende at tænke sig drabet foregået i hans egen domkirke. Helt til reformationen ejede Viborg-bispen iøvrigt jord i Asmild og residerede ofte på sin ejendom dér (Fig. 1).
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1978:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





