
Stensamlere
Fyn byder på gode naturhavne, som uden tvivl har været flittigt benyttet oldtiden igennem, således Odense Fjord, Nyborg Fjord og Helnæsbugten. Ved de to første opstod byer, derimod ikke ved den sidstnævnte, skønt den næppe har været af mindre betydning. En stor oldtidsbebyggelse inderst i bugten er blevet udgravet 1995-96 af museet i Odense; den har vist sig at være fra tiden ca 700-1000, det vil sige yngre germanertid og vikingetid. Fra de perioder har vi efterhånden mange bopladser, men denne adskiller sig klart fra flertallet.
Af Mogens Bo Henriksen
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Fundstedet er en lav højderyg, der oprindelig har skudt sig ud i bugten, men som i vikingetiden lå – og i dag stadig ligger – omgivet af engdrag. I et langt og bredt udgravningsfelt anlagt hen over bakken blev fundet mange hustomter, men ingen efter almindelige beboelseshuse, som man brugte dem i vikingetiden, det var alt sammen grubehuse, neddybede arbejdspladser med et stolpehul i hver ende, sikkert efter gavlstøtter til et sadeltag (se Skalk 1979:1). De savnede beboelseshuse kan naturligvis have ligget uden for det afdækkede område, men det er også muligt, at de aldrig har været der, og egentlig vil det ikke undre særligt, hvis det er tilfældet, for vikingetidens landsbyer plejer ikke at ligge så nær kysten. Det sandsynligste er nok, at her er tale om en sæsonboplads, en let opført »lejr«, kun til brug i sommermånederne. Men hvad var dens formål?
Fund i husene fortæller lidt om, hvad de blev brugt til. Ca 20 tenvægte (håndtenens lille svinghjul) viser, at der er spundet, og talrige vævevægte, at man har fremstillet klæde i ret stor stil. Hyttesamlingens placering, helt ned til Helnæsbugten, hvor der sikkert jævnligt har ligget skibe forankret, gør det nærliggende, at det er skibssejl, man har fabrikeret. Man kan tænke sig bopladsen opstået som et tilbehør til havnen, et sted hvor søfolkene kunne få ordnet deres fornødenheder. Noget tyder på, at en smed har været i virksomhed, og blandt andet fund af klinknagler taler om skibsreparationer i området. Lidt handel har nok også fundet sted, det antyder en arabisk sølvmønt, nogle glasperler og stykker af kar og kværnsten fra henholdsvis Norge og Rhinlandet. (Fig. 1, fig. 2)
Udgave: Skalk 1996:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
