Stenlamper

Da man for nogle år siden foretog undersøgelser af nonneklosteret syd for Asmild kirke ved Viborg Søndersø fremkom i fundamenterne til vestfløjen et tilhugget stykke af en granitsten med tydelige spor efter en tidligere anvendelse: 5 huller anbragt som øjne på en terning i den oprindeligt plane overflade. Tilsvarende hulsten er, om ikke almindelige, så dog kendt fra adskillige lokaliteter rundt om i Europa. De er lette at skelne fra oldtidens »skålsten«, som er utildannede, og hvor de indslebne fordybninger er flade og uregelmæssigt anbragt. Vore sten er ofte fundet i forbindelse med middelalderlige kirker og flere gange anvendt som bygningssten, skønt det ikke kan være deres oprindelige bestemmelse. Det er klart, de har haft en ganske bestemt anvendelse, sandsynligvis af kirkelig karakter. (Fig. 1)

Af Elise Thorvildsen

Nationalmuseets direktør Sophus Müller tolkede dem i 1888 som olielamper. Det skete under henvisning til en beskrivelse fra 1593 af det nordengelske kloster Durham med udførlig omtale af lamperne i munkenes sovesal: »I hver ende af nævnte sovesal fandtes en fin kvadratisk sten med et dusin »cressets« indhugget i hver sten, som efter behov fyldtes fra køkkenet for at give lys til munke og novicer, når de gik til midnatsbøn«. Påfyldningen bestod af tran eller tælle, og lysstyrken afhang af, hvor mange væger man tændte. (Fig. 2)

Udgave: Skalk 1977:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.