Stenbilleder

Henry Christensen fra Eskebjerg ved Kalundborg er en årvågen mand. Der gravedes ud til en vandledning, nogle store sten kom i vejen, og han bemærkede, at der i en af dem var hugget mærkelige tegn. Den blev transporteret til hans have og anbragt i sikkerhed mellem to matplanterne. Senere er den overdraget til Kalundborg Museum, i hvis gård den nu står opstillet.

Stenen, der er 1,10 meter på længste led, bærer fire hjultegn - tre meget tydelige, et lidt uklart - og ind imellem er strøet en halv snes skålformede fordybninger. Derudover kan man se flere indhuggede linjer, men de danner ingen tolkelig figur. Mens skålgruber hører til vore almindeligste helleristningstegn, er hjul mere usædvanlige; de kan optræde enkeltvis eller, som her, flere sammen. I Sverige og Norge forekommer ristninger af vogne med fuldt understel, og det er vel ikke usandsynligt, at de fire kredstegn på Eskebjergstenen har skullet vise et firehjulet køretøj - ret skævt ganske vist, men det kan skyldes blokkens uregelmæssige form. Hjulet har dog også haft en anden - og sikkert vigtigere - symbolbetydning, det fremgår af de sjældne fremstillinger, hvor man ser et enkelt eksemplar anbragt på en vogn eller på anden måde under transport. Den hestetrukne skive bringer vor egen solvogn fra Trundholmmosen i erindring.

Eskebjergstenens findested bør ved lejlighed undersøges nærmere; den og de andre sten fremkom nemlig i kanten af en lille jordhøjning, og det er meget sandsynligt, at de har dannet kreds om et oldtidsminde - vel en af de bronzealderhøje, som egnen er, eller rettere har været, så rig på. De fleste helleristningssten er fundet i stengærder og lignende steder, altså løsrevet af deres oprindelige sammenhæng, men enkelte indgår i gravanlæg, og det er ikke de mindst spændende af slagsen. Skulle det vise sig, at Eskebjergstenen hører til denne gruppe, vil det i høj grad forøge fundets værdi.