Spunshammer
Ved udgravninger i Ålborg findes ofte redskaber, som har tjent fortidens virke i den driftige by. De fleste er naturligvis af almindelige typer, men også mere specialiseret værktøj forekommer. Således billedets lille hammer, der dukkede op ved en gravning øst for Budolfi kirke.
Af Jan Kock
Den er udført af et stykke elmetræ, hvor man snedigt har udnyttet en sidegren til det tynde og påfaldende lange skaft; det er nu ca 40 cm, men forkullet i enden, så det kan have været længere. Hovedet er dekoreret med et udskåret bånd, mens slagfladerne bærer spor af flittig brug. Om denne er vi i stand til at udtale os, for typen eksisterer endnu: med sådanne hamre slår man spunsen i tønden og - hvad der lyder mærkeligere - også op igen. Spunshullet er som bekendt anbragt på siden af tønden, gennem det indhældes våde varer, mens tapningen foregår via et hul eller en hane for enden, og da skal spunshullet være åbent, så luft kan komme ind. For at få spunsen ud slår man en række rappe slag - ikke på, men ved siden af den. De vibrationer, slagene fremkalder driver propperne op.
Vor spunshammer, der i elegant udførelse ikke giver nutidens noget efter, er fundet i et affaldslag dateret til tiden kort før 1100, altså den meget tidlige middelalder. Allerede dengang var der et stort marked for øl, og også den eksklusive vin havde vundet indpas. Til disse drikkevarer brugtes fortrinsvis bødkrede tønder, tilpas robuste at håndtere i handel og vandel. Hammeren er for resten fundet i det daværende handelskvarter lige ved byens havn.
Hovedparten af det forhandlede øl har været af hjemlig oprindelse, men flere nordtyske byer var ved at få ry for godt bryg, og med Hanseforbundets hjælp blev det snart populært over hele Norden. En rejsende, der i senmiddelalderen besøgte Bergen, beretter, at der i byen fandtes tusindvis af tønder tysk øl til priser langt over det hjemlige. I Danmark forsøgte flere konger i 1400-årene at fastsætte maksimalpriser også på udenlandsk øl, men vi ved, at selv hoffet betalte en betydelig overpris. For eksempel blev det billige Trave-øl fra Lübeck solgt for det dobbelte af, hvad dansk øl kostede. Eftertragtede sorter fra Rostock og Danzig for slet ikke at tale om mummen fra Braunschweig gik til endnu højere priser. De ølbøder man inden for lavsvæsenet yndede at idømme medlemmer, der havde forsyndet sig, skulle - det pointeres ofte - erlægges i tysk øl. De affødte ikke sjældent nye bøder, for som det hedder i eddadigtet Havamål: 01 er ikke trods al snakken god, gavnlig drikke Jo mere øl jo mindre er man ved sind og sans.
Vin fik alle middelalderens mennesker del igennem nadveren, men i øvrigt var den en kostbar drik, som kun de mest velhavende havde råd til. Tyske købmænd leverede fade og tønder med rhinskvin, mens den ædle druesaft fra Frankrig, Spanien og Portugal fandt vej til os via Nederlandene. I flere byer var det reglen, at vin, der påtænktes solgt i staden, skulle prøves på rådhuset, hvor man da fastsatte prisen. Den kunne købmanden ikke altid godkende, men »vil han ikke det, skal han slå spunsen i det fad igen«. Citatet er fra en Ribe-forordning.
Spunshammeren har været tøndens tro følgesvend helt til vor tid, men nu, hvor bødkerarbejdet afløses af plastic og stål, forsvinder også den. Et fint lille redskab, uændret gennem århundreder, er på vej ud i mørket.
Fig 1: Ingen beskrivelse
Fig 2: Ingen beskrivelse
Fig 3: På dette middelalderlige bogmaleri ses kældermesteren i en italiensk taverna ivrigt tappende vin. Spunsen øverst i tønden skal i denne situation sidde løst.