
Spøgelse som vidne
Christian 5. krævede effektivitet af sine embedsmænd, men det skete, at de gik for vidt i deres nidkærhed. I et reskript dateret 31. marts 1688 udtrykker han således sin højeste utilfredshed med laugmanden og sorenskriveren for Nordlandene i Norge. Det drejer sig om, at »en kvindesperson i Nordlandene af et spøgelse skal være angivet at have myrdet sit barn og derefter pågrebet og uden videre bevislighed eller oplysning i sagen, aleneste efter egen tilståelse, at hun bemeldte ugerning havde gjort, fra livet dømt og eksekveret«.
Af Jens Kristian Lindhart Boll
Log ind eller opret en konto for at læse denne artikel.