Spiralens gåde

Hvordan striden omsider blev afgjort, har en anden af vore store arkæologer, Sophus Müller, fortalt om i sin bog »Vor Oldtid« fra 1897. En københavnsk guldsmed, Boas, besøgte ofte Nationalmuseet, »og det var her ikke undgået opmærksomheden, at han havde et fint øje for gammel metalteknik. Man fremsatte spørgsmålet om udførelsen af bronzealderens ornamenter for ham og opfordrede ham til at udfinde, hvorledes de kunne være gjort uden anvendelse af stål, alene med redskaber af bronze. Straks dagen efter bragte guldsmed Boas et stykke messing, hvorpå han med en punsel af samme metal havde udført de omhandlede spiralornamenter. Hermed var det spørgsmål besvaret, som i en menneskealder havde i lige grad interesseret tilhængere og modstandere af bronzealderteorien: ornamenterne er punslede, bronze lader sig punsle med bronze. Selve punslerne fandtes nu også ved nøjere eftersyn i flere af museets fund. Arkæologerne havde ikke vidst, at der ved fortsatte små slag på nakken af det lille, mejselformede instrument, som langsomt flyttes fremad, kan trækkes sammenhængende linjer«.

Metoden blev afprøvet i den rette legering og resultatet forelagt de tvivlende videnskabsmænd. Disse måtte efterhånden bøje sig, og bronzealderen blev endeligt godtaget (fig. 1). At spiralornamentikken er indpunslet, blev en fastslået kendsgerning. Den hører til enhver nutidig arkæologs børnelærdom.