Spaniolerne
For 200 år siden opholdt en styrke på omkring 13.000 spanske soldater sig i Danmark i nogle måneder. Året var 1808, og tropperne var en del af en hær på knap 34.000 franske, spanske og belgiske soldater, der som led i alliancen mellem Napoleon og Danmark skulle være til hjælp i den krig mod England, der var brudt ud som følge af det engelske bombardement af København i september 1807 og den efterfølgende bortførelse af flåden. Det var også på tale at tilbageerobre Skåne fra svenskerne, men den plan kom ikke til udførelse. Spaniolerne kom midt i marts og rejste igen sidst i august, men i løbet af den korte tid nåede de at opbygge et eftermæle, der er uden sidestykke i Danmarkshistorien.
Af Vivi Jensen
Mange ved, at spanske soldater brændte Koldinghus af, og at de danske piger var vilde med de mørke unge mænd i de flotte uniformer, der gerne sang og dansede til guitarspil og kastagnetter. Det kom der masser af kønne børn ud af, og mange beretter med stolthed, at familiens brune øjne og voldsomme temperament skyldes, at deres forfader var en af de spanske soldater, der brændte Koldinghus af. Derimod påberåber kun få sig en fransk forfader, selvom de franske soldater ikke alene var flere, men også opholdt sig her i længere tid. At belgierne er blevet glemt, er mere forståeligt, for de var så få, at de næsten forsvandt i mængden.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2009:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
