Sort på hvidt

Blot et knips – så har vi i dag et vellignende portræt af en person. Vi har svært ved at forstå, at for blot 300 år siden var det både kompliceret og kostbart at blive portrætteret. Når folk var døde, levede deres udseende som regel kun videre i erindringen hos familie og bekendte.

Af Jørgen Duus

Midt i 1700-årene fandt man på en billig og nem metode til at afbilde folk. Det begyndte egentlig som en selskabsleg i Frankrig. Man bad folk stille sig op ad en væg med siden til og lod olielampens lys kaste en skygge af personens profil på et stykke papir på væggen. Hurtigt aftegnede man skyggen, klippede papiret til efter stregen og havde nu et vellignende portræt i profil. Det blev almindeligt, at man sværtede papiret sort med tryksværte, så det lignede en skygge. Metoden slog dog ikke rigtigt an i Frankrig. Man forbandt noget lidt fattigt med den slags billeder, men en franskmand nåede dog at lægge navn til dem. Det er en lidt sørgmunter historie.

Udgave: Skalk 2007:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.