Som skrevet står
Endnu for tyve år siden var det ikke ualmindeligt, at videnskabelige værker, der egentlig var bestemt for fagfolk, blev tilsat et passende mål folkelighed for at gøre dem mere salgbare. Johannes Brøndsteds Danmarks Oldtid er et eksempel herpå, og selv om det i hans tilfælde lykkedes ganske godt, er det en dårlig ide, hvad man da også omsider har indset. For nylig er udkommet hele to publikationer, der kan opfattes som en slags afløsere for Brøndsted, nemlig bronzealderbindene til Sesams Danmarkshistorie og »Oldtidens samfund«, som er førstedelen af et stort værk om dansk socialhistorie. De er, skønt skrevet af samme mand (Jørgen Jensen), vidt forskellige – den første lind og lettilgængelig (hertil bidrager udmærkede tegninger af Flemming Bau), den anden dybtborende, med kurver og diagrammer, som kræver forkundskaber. Den ene er simpelthen forudsætningen for den anden, ingen kan undværes. Af Sesamserien skulle komme yderligere seks bind alene om oldtiden, mens socialhistorien er planlagt til syv bind, hvoraf tre foreligger (Fig. 1).
Af Redaktionen
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Bøger som ovenstående er der ikke overflod af i den kulturhistoriske litteratur, og det er egentlig ret opsigtsvækkende at finde hele to i den årgang 79, vi har taget frem til gennemsyn. Åbenbart er det oversigtsværkernes år. Mange læsere har vel allerede sikret sig dronningens fødselsdagsgave, den imponerende bog om »Danefæ«, og trænges der til mere baggrundsviden, kan vi anbefale Birgit Rasmussens leksikon-håndbog, som ikke blot omfatter Danmark, men hele Europa og den Nære Orient. Fra Broby Johansens hånd foreligger et nyt storværk, og faktisk skulle han skamme sig. I en alder, hvor normale mennesker hygger sig i gyngestolen, kaster han sig ud i en elleve-binds(!) fædrelandsbeskrivelse, der lyner og gnistrer i hver eneste sætning. Kunstvejviseren, som han kalder den, skønt den handler om meget andet end kunst, er i tekst som billedudstyr overvældende. Tre bind foreligger, og resten vil følge i hurtigt tempo – stol på det.
Tilsvarende toner, men lokale og unægtelig noget mere afdæmpede, finder vi i en række mindre bøger. Tranekær slot og by er nydeligt beskrevet i ord og streg af langelandske museumsfolk, og »En rejse på Djurs« fører os ind i en mystisk sagnverden. Den nordsjællandske Mølleå har fundet sin historiker – det måtte jo komme – og Nationalmuseet har inddraget Nibe i sin serie af små nyttige bybeskrivelser. Endnu en by er på listen, men fjernere i tid og rum: Vikingernes Jorvik. For besøgende ved de aktuelle York-udgravninger vil den lille tryksag være en velkommen vejviser.
Husker De jægertidsfundene fra Vedbæk, og vil De vide, hvad der siden er sket i det spændende område, så er der også tænkt på det. I et lille hæfte fra Haderslev fortælles om erfaringer, som blev gjort ved genskabelsen af Skrydstrup-pigens dragt, og i et kæmpeværk fra Århus om den bornholmske Slusegård-gravplads, der vil være ældre Skalk-læsere bekendt. Og hermed er vi ovre i det mere fagbetonede. En bog om Vedsted-dyssen er god og grundig, nydeligt trykt, men absolut for viderekomne, og én om plantefund fra det middelalderlige Svendborg kan, skønt spændende på sin vis, heller ikke ligefrem betegnes som morskabslæsning. Om »Haabetz Colonie« og »Stakhaven« gælder for så vidt det samme, også de er tørre fundfremlæggelser, men emnerne, de berører, Hans Egedes Grønlandsmission og middelalderens sildeeventyr i Dragør, er i sig selv meget fængslende (Fig. 2).
Udgave: Skalk 1980:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
