Solsymbolet
En sommerdag sidste år havde en gårdejer i Homsherred øjnene og heldet med sig. En enkelt sten skilte sig ud blandt de mange, der var samlet fra hans mark ved gården Moselund og lagt i bunke. Stenen var rund, havde furer og runde fordybninger. Den kom med hjem, for det kunne jo være, at ”den var noget”. Formanden for den lokale historiske forening fik den forevist, og hun så straks, at der var tale om noget af betydning. Museet Færgegården kom ind i billedet og snart efter også Nationalmuseet. Til den årvågne finder vankede der en dusør, for som vi skal se, er stenen nok en messe værd.
Af Flemming Kaul
Stenen er af svagt rødlig granit og nærmest kuglerund, dog lidt fladtrykt, som en meget tyk linse. Størrelsen er noget i retning af en håndbold, den måler mellem 14 og 18 cm i tværmål og vejer ca 6 kg – med andre ord en transportabel sag. Det er tydeligt, at der er tale om en helleristningssten med en stramt disponeret, indhugget mønstring af furer og gruber. Tre omløbende furer er anbragt, så alle skæringspunkter mellem furecirkleme udgør rette vinkler – som ækvator og to længdecirkler på en globus. Set “oppefra”, “nedefra” og ”fra siden” fremstår furerne som hjulkors. Stenens hvælvede overflade er på denne måde inddelt i otte dele, og midt i hver er anbragt et skåltegn.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bronzealder (1700 til 501), Yngre bronzealder (1100 til 501)
Udgave: Skalk 2000:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Herthadalen
Von Melles gubber
Kongsgården
Blodspor
