Sol(idus)skinsøen

Rom blev i mange århundreder betragtet som den evige by, hvor alle veje førte hen. Men intet holder evigt. Til sidst kom for mange fjender ad de mange veje til Rom – for at hærge og herske. Symptomatisk for den sidste del af det vestromerske riges historie var hurtige skift af herskere, som ikke holdt længe, inden de blev myrdet eller skubbet af tronen af enten deres egne folk eller af fjender udefra.

En af disse vestromerske kejsere var Julius Nepos (430-480), der sad på magten i mindre end et år fra 474 til 475. Han overlevede dog sin regeringstid, men måtte flygte til Dalmatien (nuværende Kroatien), efter at være blevet afsat af sin egen hærfører. I sin korte regeringstid nåede han ikke at præge mange mønter og efterlod sig dermed ikke mange arkæologiske spor.

Det var derfor også lidt af en overraskelse, da der for nylig dukkede en guldmønt, en såkaldt solidus, præget af Julius Nepos op på en mark ved Gudhjem på Bornholm. En ny bornholmsk detektorfører kom med det spændende fund. Sammen med en anden mønt, præget af Valentinian 3. (419-455), der var kejser i årene 425-455, udgør de sandsynligvis et nyt skattefund, hvilket yderligere undersøgelser af området forhåbentlig vil vise.

Bornholm er den region i Danmark, hvor der er fundet flest senromerske guldmønter. På selve Sol(idus)skinsøen er der fundet omtrent 250 solidi ialt, hvoraf tre af dem nu bærer Julius Nepos´’ navn. I resten af Danmark kendes kun én anden guldmønt med hans præg