Soffye

Brylluppet stod på Københavns Slot, juli 1572, og vi ved god besked om, hvordan det gik til, eftersom der eksisterer en indgående skildring af det. Der findes flere lignende beskrivelser af fyrstebryllupper i 15-1600-årene, men denne hører til de mindre kendte, velsagtens fordi den er på vers. Poeten var førstekapellanen ved Helliggejst, Rasmus Hansen Reravius, og selv om noget af beretningen vel nok er andenhånds, er det tydeligt, han har været tæt på begivenhederne.

Et fyrstebryllup dengang var en pragtudfoldelse i den store stil, men adskilte sig i princippet ikke meget fra bryllupper i de lavere samfundsklasser; det var de samme elementer, der gik igen, træk med dybe rødder i fortiden, det vil sige den katolske tid, ja måske endda den hedenske. Som ved ethvert bondebryllup ankom fruerne i god tid for at pynte op, men her var det ikke en gård og en landsbykirke, det drejede sig om, men Københavns Slot og Frue Kirke. Væggene i de rum, som skulle benyttes, blev »draget« med kostbare billedtæpper, dem vi i dag kalder gobeliner. I riddersalen, hvor vielsen skulle finde sted, var motiverne ikke blot bibelske, men også verdslige, man så lystige festscener og riddere, der dystedes ved turneringer. I drabantsalen, som var forbeholdt spisningen, havde billederne en mere sammenhængende karakter, der var træer og blomster, hjorte og andre dyr; det var næsten som at gå i en skov, kommenterer Reravius. Kongens og dronningens kamre, som lå lige op til drabantsalen, blev ligeledes pyntede, og det samme gælder en række værelser, som var udset til de fornemste gæster.

Frue Kirke, hvor kroningsakten skulle finde sted, var forinden blevet kalket og malet, og nu blev også den draget med tekstiler, her i kongeslægten Oldenborgs farver, rødt og guld. Koret blev fra øverst til nederst beklædt med rødt damask og gulvet dækket med rødt engelsk (et fint uldstof importeret fra England). Ved siden af koret rejstes et kammer af brædder, et omklædningsværelse for hovedpersonen, der under kroningsceremonien skulle skifte tøj. Også det var naturligvis beklædt, væggene med fløjl, loftet med gyldenstykke, det vil sige silketøj med indvævede figurer på gylden baggrund.

Til venstre for alteret var opstillet en stol med »himmel« over, her havde Sofie sin plads under det meste af ceremonien, idet hun dog ved selve kroningen flyttede til en lavere stol foran alteret. De fornemste gæster skulle naturligvis have de bedste pladser, til dem var der opstillet to bænke i koret. Adelen måtte nøjes med korets pulpitur, som formodentlig har været en opbygning i flere etager. (Fig. 1)