Sørensen

Hvordan man i oldtiden har kunnet bevæge sig rundt i Danmark eller endda uden for landets grænser uden brug af landkort, alene ved mundtlig vejledning fra stedkendte, er vanskeligt at forestille sig, men rejst blev der, selv om det vel nok var de færreste, der dyrkede denne sport. Fra middelalderen kendes skrevne ruteanvisninger både for land- og sørejser og også egentlige kort, men de er for Nordens vedkommende yderst ufuldkomne, først omkring reformationstiden begyndte de at fremtræde i en form, så at de kan have haft nogen praktisk anvendelighed. Herefter går det fremad om end langsomt og med mange tilbagefald; Jylland og Øerne antager så småt de for nutidsøjne genkendelige former. En forsvarlig kortlægning af hele riget efter videnskabelige principper fandt først sted i årene omkring 1800.

Af Redaktionen

Blandt de mange mere eller mindre professionelle kartografer, der deltog i denne årtusindlange vandring mod lyset, var adskillige dygtige og en enkelt genial, hans navn var Jens Sørensen. Længe før tiden i øvrigt var moden, formåede han at tegne et Danmarkskort af næsten vor tids standard. En spændende bog om ham og hans bedrift er netop udkommet.

Jens Sørensen var født 1646 i Blekinge. Han var altså dansker, men kun de første tolv år af sin levetid, så overtog svenskerne, i kraft af Roskildefreden, landsdelen og hans fødeby Sølvesborg. Faderen drev forretning, en blomstrende virksomhed, som sønnen overtog ved hans død, men mistede igen under krigen 1675-79, det mislykkede forsøg på at skaffe os Skåne tilbage. Jens Sørensen flygtede med kone og børn til København, hvor han igen blev den danske konges tro undersåt.

1684 henvendte han sig til Christian 5. med et kort, han havde tegnet over den nyanlagte svenske flådestation Karlskrona, og det vakte majestætens interesse; forholdet mellem rigerne var jo endnu spændt. Jens Sørensen kunne bruges. Efter aftale med regeringen genoptog han sin gamle forretningsvirksomhed for under dække af den at kortlægge farvande og indsamle oplysninger om militære anlæg i nabolande. Til bolig overlod kongen ham en gård i Køge. Spionvirksomheden stod på i fire år, men ophørte så. Jens Sørensen havde andre planer. (Fig. 1)

Periode: Enevælde (1660 til 1848)

Udgave: Skalk 1998:6