
Sølvperler
En araber, som i 900-årene kom i berøring med en flok nordiske vikinger, fortæller om disse, at de demonstrerer deres rigdom ved at hænge den på deres koner. Kvindens smykkepragt er en udstilling af mandens formue. Det er nu nok overdrevet, men lidt er der om snakken. Smykker – ofte af sølv – spiller en overordentlig rolle i fund fra datiden, og det er tydeligt, de ikke alene har tjent til pynt, men tillige som betalingsmiddel. Ofte finder man dem brækket i stykker – helt ned til småbitte stumper, som har været nødvendige for at få vægten i balance. Smykkeformerne er, som de kendes fra alle tider: hals-, arm- og fingerringe, kæder, brocher, spænder, perler. Selv disse sidste kan være af sølv.
Af Harald Andersen
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Et fund, der i 1889 blev gjort på godset Lerchenborg i Vestsjælland, indeholdt blandt andre kvindesager fra vikingetiden flere perler dannet af spiralviklet sølvtråd. Det er en enkel og smuk form, som vi har ladet eftergøre, da vi forestiller os, den også kan have bud til nutiden. Perler blev af vikingekvinden ofte båret foran på brystet, mellem to store ovalspænder, som holdt dragten sammen (se side 17), men dette arrangement vil nok være uaktuelt i dag. Vi har af praktiske grunde fremstillet perlesmykket i to udgaver, med henholdsvis én og tre perler på lædersnor til ophængning om halsen. Materialet er sterlingsølv og den enkelte perles vægt 5 gram. Prisen er for det lille smykke: 118 kr. for det store: 310 kr.
Udgave: Skalk 1983:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
