Sølvkarret
»I maj måned 1891, den 28. om eftermiddagen, stod tjenestekarlen Jens Sørensen og stak tørv i sin husbond, gårdejer Chr. Mogensens mose, Rævemose kaldet, matrikelnummer 2a af Gundestrup, Ars sogn og herred i Ålborg amt. Stående nede i bunden af den 2-2,5 meter dybe tørvegrav skar karlen med en skarp spade lodrette og parallelle indsnit i den faste tørvevæg foran sig og løsnede derefter de firkantede tørve-klodser ved vandrette stik med spaden. Han mærkede da, at redskabet to gange på samme sted skurede ind i noget hårdt og vekslede straks bemærkninger med de andre arbejdere, som stod ovenfor på mosens overflade, om at det nok var en kedel fuld af penge. Da der viste sig en kant af en metalgenstand i tørvevæggen, udstak han først med forsigtig beregning just oven over nogle store tørveklumper, som faldt ned i bunden af graven, og blottede derefter lidt efter lidt underdelen af et stort sølvkar, inden i hvilken, der lå fire længere og fem kortere firkantede sølvplader samt en rund plade af samme metal. Karret stod på sin bund, fuldstændig horisontalt og uden at være støttet eller dækket af andet end den faste, omgivende tørvemasse«.
Af Flemming Kaul
Sådan beskriver arkæologen Sophus Müller fundet af den store sølvkedel fra Gundestrup, og han fortæller videre: »Samme dags aften gik en nærboende husmand, som havde hørt om fundet, hen til stedet og så da noget metal stikke frem af en stor tørveklump, som lå i bunden af graven just ud for det sted, hvor karret havde stået. Han fandt nu her én lang og to kortere firkantede plader og to stykker af karrets kantning, alt af sølv. Disse stykker har sandsynligvis ligget øverst i karret og er, uden at være bemærkede, fulgt med de store tørveklodser, der som omtalt blev udstukket oven over karret, da fundet blev opdaget. De først fundne sager blev straks afleverede til gårdejeren, de sidste tidligt om morgenen den 29. maj. Stedets præst og folk fra Års kom samme dag og så de mærkelige genstande, som man vel skønnede var af sølv, delvis dækket af forgyldning, og som man derfor behandlede med megen omhu. Ingen af alle de buler og skrammer, som ses på karrets forskellige dele, kunne således antages at hidrøre fra ilde medfart ved selve optagelsen eller senere. Den eneste ubetydelige beskadigelse er to indsnit i kanten af underdelen, frembragt af den skarpe tørvespade«.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Førromersk jernalder (500 til 1)
Udgave: Skalk 1991:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
