Snoreskørt

I april 1933 undersøgte Nationalmuseets inspektør Johannes Brøndsted en overpløjet gravhøj ved Ginderup i det sydlige Thy. Centralgraven viste sig, som normalt i det træfattige Thy, at være en stenkiste, som indvendig var 1,7 m lang og indtil 0,45 m bred. Graven indeholdt foruden nogle skeletrester en halsring og to armringe, et dragtspænde og en dobbeltknap samt en fingerring, alt i bronze. Oldsagerne er karakteristiske for kvindegrave fra sen ældre bronzealder (ca. 1300-1100 f.Kr.), men graven havde mere at byde på. Der var velbevarede tøjrester, blandt andet et snoreskørt i lighed med det, som tolv år forinden var fundet i Egtved. Brøndsted må have set mulighederne for en ny Egtvedpige og gik i gang med at tage graven op i præparat.

Af Sophie Bergerbrant, Sølvi Helene Fossøy og Lise Bender Jørgensen

Graven dækkedes med sand, derefter silkepapir, hvorpå det hele blev overhældt med gips for at stabilisere. Så flyttede man sidestenene, dækkede også gravens sider med gips og byggede en trækasse omkring jordblokken. Den blev sendt til Nationalmuseet, men der slutter sporet. Det er ikke lykkedes at finde nogen rapport om undersøgelsen af præparatet. H.C. Broholm og Margrethe Hald arbejdede på den tid på bogen Danske Bronzealders Dragter (udkom 1935). De nævner Ginderupgraven og at den indeholdt et muligt snoreskørt, men at tekstilresterne desværre var så opløste, at de ikke lod sig konservere.

Udgave: Skalk 2012:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.