Snekkeværft

Marken, hvor fundet blev gjort, ligger lige syd for det sted, hvor Fribrødreåen løber ud i Fribrødredalen et par kilometer fra åens udmunding i Stubbekøbing havn og Grønsund. Indtil slutningen af forrige århundrede var Fribrødredalen endnu en række sammenhængende småsøer, men dræningsarbejde og etablering af en pumpestation har reduceret vandstanden i åsystemet betydeligt. Går vi yderligere en 6-700 år tilbage i tiden, har dalen været en egentlig fjord, og den plads, vi her skal beskæftige os med, har ligget i læ bag et lille næs, der skyder frem fra vest, lige syd for åens udmunding i fjorden.

I markbøgerne til matriklen for Maglebrænde by (1688) benævnes det omtalte næs Nørre Sneckebier, mens et andet og større næs syd for fundstedet kaldes Sønder Sneckebier, stednavne, der i høj grad stemmer forventningen hos den historisk interesserede. Skibsnavnet snekke er nemlig knyttet til krigsskibene i vikingetiden og den tidlige middelalder.

De skibsdele, som rendegraveren mere eller mindre hårdhændet hentede op fra åbunden, havde tydeligt siddet i et skib bygget efter den nordiske tradition, som vi kender den i vikingetid og tidlig middelalder. Dets typiske træk er, at det spidser til ved begge ender med jævnt buet overgang mellem køl og stævn (Fig. 1). Spanter og bjælker i den indvendige afstivning er anbragt symmetrisk på tværs, jævnt fordelt over bådens længde, og den udvendige skalkonstruktion har klinklagte planker, det vil sige planker, der overlapper hinanden langs kanterne.