Snabeldyret

Hvis vi ser bort fra istidens mammutter, kom levende elefanter først sent til Danmark – selvfølgelig ikke af egen fri vilje, men i form af gaver. Disse mærkelige grå mastodonter med deres lange snabler og viftende ører, så anderledes end alt hvad de fleste mennesker havde set, har til enhver tid vakt opsigt og forundring.

Af Christian Adamsen

Billede

Allerede i ældre jernalder fandt et elefantbillede vej til Norden. På den enestående sølvkedel fra Gundestrup i Himmerland (se Skalk 1991:5) ses et snabeldyr med stødtænder gengivet to gange, stående på hver side af en gudelignende person. Der kan næsten kun være tale om elefanter. I dag finder vi måske ikke ligheden påfaldende, men om dyrearten kan der ikke herske tvivl. Den sydøsteuropæiske sølvhåndværker har næppe selv set en levende elefant, men en afbildning har han nok haft, måske en af Alexander den Stores mønter.

Periode: Jernalder (500 til 749), Førromersk jernalder (500 til 1)

Udgave: Skalk 2010:1

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.