Smykkemode
Fra udgravninger af oldtidens hedenske begravelser står det klart, at dragtspænder hovedsageligt blev båret af kvinder, oftest som et sæt. Spænderne holdt sammen på dragtens folder, men de tjente også til at fastgøre perlekæder over brystet. I den yngre jernalder blev smykkerne udsmykket med billeder, som synes at udtrykke bærernes asatro – ravne, ørne, ulve, valkyrier og andre symboler.
Af Maria P. Baastrup og Peter Vang Petersen
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
De sidste årtiers tilvækst af en række interessante støbte smykkeformer fund viser nu, at den tidlige middelalders kvinder faktisk bar dragtspænder i samme omfang som deres forgængere i vikingetiden – dog med den væsentlige forskel, at udsmykningen nu bestod af kristne motiver som løver, påfugle og duer, gudslam, drager og kors. Indtil for 30 år siden var disse smykker så godt som ukendte, og årsagen er kristendommens puritanske gravskik, som stort set forhindrede nedlægning af smykker og andre arkæologisk interessante ejendele i gravene.
Udgave: Skalk 2008:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
