Smeden, der fløj

Blandt de vigtigste fremskridt i skånsk arkæologi i de seneste årtier er erkendelsen og udforskningen af den kolossale centralplads Uppåkra lidt uden for Lund. Stedet blev opdaget så tidligt som i 1930’erne, men først med metaldetektorens systematiske anvendelse og fladeudgravninger begreb man for alvor karakteren og udstrækningen af denne meget rige fundplads, som i dag må opfattes som en slags forgænger for Lund: Et høvdinge- eller kongesæde af enestående økonomisk, militær og religiøs betydning gennem et helt årtusinde frem mod ca. 1000 e.Kr. Skalk har tidligere bragt nyt fra dette bemærkelsesværdige sted, bl.a. om den hidtil mest overbevisende kultbygning fra sen jernalder (se Skalk 2000:6, 2004:1 og 2008:5).

Af Michaela Helmbrecht

Billede


I september 2011 fremkom her et meget specielt fund, et 7,4 cm langt, forgyldt bronzebeslag, som vejer 52,6 g og er fremstillet i gennembrudt arbejde med en detaljeret reliefudsmykning. Motivet er en menneskeskikkelse, som er gengivet fra ryggen og griber fat i de to fjerede vinger med begge hænder.

Arme og knæ er riflede, mens de tilsyneladende støvlebærende ben er spredt på hver side af en vifteformet fuglefjerhale. Kroppen synes at være iklædt en ringbrynje og er sammenflettet med et sæt flyveudstyr: mandens lår er omgivet af et dobbeltbånd, som er forbundet med fuglehalen. Kroppens øverste del er tilsvarende via dobbelte og tredobbelte bånd forbundet med vingerne.

Ved nærmere eftersyn er det dog ikke muligt entydigt at knytte de enkelte dele enten til menneskekroppen eller til flyveudstyret. Det hele er lidt sammenblandet. Benene fortsætter således opefter til den cirkeldekorerede krop, som afsluttes i vingerne. Armene fortsætter under og over de bånd, som forbinder overkroppen med vingerne. Denne særlige billedkomposition kan delvis forklares ved en almindelig måde at stilisere motiver på i 900-årene, det såkaldte ringkædemotiv.

Hovedet ser opefter og er mere rundet end resten af beslaget. Det har midterskilning på hver side af en dobbeltlinie, øjnene er store og mandelformede, og næsen er ret og tydeligt markeret. Under den lille mund er antydet et hageskæg, men tilsyneladende ikke noget overskæg, på siderne af kinderne kan en afstribning måske angive bakkenbarter. Ørerne er runde og kan minde om dyreører. En bue, som forbinder de to øjenbryn, kan måske antyde hårbeklædning eller en hjelm.

Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)

Udgave: Skalk 2013:3

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.