Slumpetræf

Året efter blev der afsøgt igen. Endnu et vægtlod så dagens lys, et brudstykke af en bøjlenål fra jernalderen og en ganske mærkelig genstand: en uregelmæssig bronzesag med ornamentik og forgyldning på den ene side, og lister på bagsiden. Den virkede mærkeligt bekendt, men først ved hjemkomsten kom forklaringen og forløsningen. I amtmand Emil Vedels store værk Bornholms Oldtidsminder og Oldsager (1886) og i hans Efterskrift til samme værk (1897) er afbildet et af dansk jernalders mærkeligste smykker.

Ved udgravningen af gravpladsen Lousgård sydøst for Melsted, fandt Vedels trofaste hjælper, lærer J.A. Jørgensen, på brystet af skelettet af en gravlagt kvinde i 1886 et forgyldt pragtsmykke af bronze med indlagte røde granater, fastholdt i et mønster af små guldceller, såkaldte almandiner i cloisonné. Vedels bog var da næsten i trykken, men beskrivelsen af gravpladsen og en tegning af smykket kom alligevel med. Elleve år senere udkom Vedels afsluttende bog – nu med Lousgård-smykket på titelbladet, og med en fornem rekonstruktion af smykkets oprindelige udseende.

Stykket opfattes som et påsyningssmykke fra den sidste del af yngre germansk jernalder, altså 700-årene. To store, ensdannede krumme fugle mødes næb til næb, deres fødder er båndformede dyr, og flere slangedyr boltrer sig. Smykket, som oprindelig havde jernbagklædning og måske var fastgjort til læder, kunne gøres bredere og smallere omkring en fælles stift. Var det mon forsiden af en fornem taske – eller måske en perlespreder? Graven var muligvis en dobbeltgrav, som desuden indeholdt et lerkar, to skålspænder, to håndledsringe, 60 perler, mange små tøjrester af forskellig slags og en hest.