Slægtsfadet

Nær kanten har fadet været gennemboret til ophængning, og på den diametralt modsatte rand læses: 1677 DTS, antagelig en forkortelse af Dei Triunius Sancti = Anno Domini. Altså: I det Herrens år 1677.

Hvem er nu ophavsmanden til dette slægtsfad? Flere forfattere har siden fremkomsten beskæftiget sig med spørgsmålet og blandt andet forsøgt at sætte fadet i forbindelse med Sorring- egnens pottemagere. En ny undersøgelse – den som her fremlægges – kommer til et andet resultat.

Dengang fadet blev fremstillet, var en almindelig pottemager næppe særlig skrivekyndig, men denne må have været det – eller har kendt en, der var. Da børnenes efternavn er Mogensen, må faderen, fadets bestiller, have heddet Mogens, og fødestedsangivelserne viser, at han har boet på Djursland – indtil omkring 1655 i landsbyen Skærbæk (nedlagt 1711) under Mejlgård og derefter i Den lille Dyrhave under Løvenholm. Da de ældste sønner er døbt henholdsvis Peder og David, er det nærliggende at antage, de er opkaldt efter deres farfar og morfar, således at fortælleren har heddet Mogens Pedersen eller Mogens Davidsen – snarest det første, eftersom Peder kommer først. Mens Mejlgårds godsarkiv ikke indeholder noget af betydning fra denne periode, er Løvenholms meget velbevaret, og det er da også her – med lidt hjælp fra Rigsarkivets dokumenter – at løsningen på gåden er fundet. I godsets regnskaber for 1660-61 nævnes mellem husmændene i Gjesing sogn en Mogens Pedersen, der betaler en væsentlig højere afgift end de øvrige og altså har haft større indtægt. Matriklen 1664 omtaler under Løvenholm »en skov liggende norden for Gjesing kaldet Fiilkjær, deri et hus beboet af Maans Pedersen«, og kopskatteregisteret fra 1678 har under Gjesing en Mogens Pedersen, birkeskriver ved Løvenholms birketing, og hans hustru (navnet ikke opgivet). Javist, den skrivekyndige Mogens.

Til yderligere bekræftelse er bevaret en tingbog fra Gjesingholm birketing, som det hed, før navnet 1674 ændredes til Løvenholm. På titelbladet oplyses, at bogen den 8. januar 1673 er overgivet til Mogens Pedersen i Dyrhaven, skolemester i Gjesing, for at han kan føre den som retsprotokol. (Fig. 1) Herefter følger otte års tingbogsnotater i en pyntelig skrift, ikke ulig fadets.