Skrevet i stjernerne

Det afgørende var stjernernes stilling i fødselsøjeblikket, hvilke der var opgående, og hvilke der var nedgående, og - ikke mindst - hvilke planeter der dominerede, og om de stod i det ene eller det andet af dyrekredsens tolv »huse«. Tycho Brahe foretog sine undersøgelser og kunne glædeligvis meddele, at fremtiden for den lille prins stort set tegnede lyst.

Planeten Venus havde været herskende i fødselsstunden, men Mars måtte tages med i betragtning; tilsammen fortalte de, at prinsen ville få tilbøjelighed til vellyst og fornøjelse, finde glæde ved jagt, spil og selskabelighed samt holde af musik og kunst. Det er det klassiske billede af en renæssancefyrste, Tycho her tegner, og Christian levede da også udmærket op til det med utallige muntre og særdeles fugtige gilder, hvor bræt- og dobbelspil ofte førte til store tab for majestæten. Hans kunstneriske interesse gav sig udslag i mange indkøb til de kongelige slotte.

Ægteskabet sorterede også under Venus, men Månen var medbestemmende, og det ser ud, som om de to ikke har kunnet blive helt enige. Det sandsynligste var, at prinsen (kongen) giftede sig som 19-20-årig, men muligvis ville det dog først ske, når han var 33 eller endog 46 år. Der var altså forholdsvis frit slag. Christian blev faktisk gift første gang som 20-årig, anden gang da han var 38.

Mars forudsagde tapperhed og lyst til krigsvæsen, anerkendte fyrstedyder - en konge førte nu engang krige, og han var naturligvis uden frygt og dadel. Tycho Brahe fik dog lidt mere ret, end han måske fortjente; Christian 4. udkæmpede tre krige, og ingen vil påstå, at han holdt sig i baggrunden. Samme planet spåede, at kongen ville erhverve rigdom, ikke mindst ved våbenmagt, men sådan gik det ikke, tværtimod lykkedes det ham i løbet af sin kongetid at oparbejde en betydelig gæld, hvortil netop krigene var stærkt medvirkende. Også på et andet område var stjernerne uheldige, de lovede kun få børn, men han fik dog 21, foruden et par dødfødte.

Fangenskab truede, fortalte Merkur, særlig udsat ville kongen være i sit 52. år, altså i 1628. Historien har givet planeten ret, om end ikke med hårfin præcision. I 1626, under Kejserkrigen, led Christian 4. sit alvorlige nederlag ved Lutter am Barenberg i Nordtyskland. Kun en dramatisk flugt til hest hindrede hans tilfangetagelse.

Alle stjernetegn tydede på, at Christian skulle udsættes for livstruende farer i sit 56. eller 57. år. Overlevede han mod forventning, ville han først dø i en høj alder af sygdom forårsaget af vellevned. Kongen døde som 70-årig af en mavelidelse, og det er vel ikke udelukket, at hans spise/drikkevaner har været medvirkende.

Tycho Brahe har uden tvivl troet på sin kunst, men i den redegørelse han udfærdigede om sagen, tager han dog visse forbehold: Gud kan naturligvis gribe ind i sine skabningers liv, og mennesket kan i kraft af dets fornuft unddrage sig himmellegemernes indflydelse. Om spådommen kan man i øvrigt sige, at den lider af samme svagheder som de fremtidsforudsigelser, nogle blade ynder at opvarte med ved årsskifterne, den udtaler sig i bred almindelighed om ting, man erfaringsvis kan regne med vil ske, men går nødig i detaljer og da med betydelige forbehold og vide fejlmargener (Fig. 1). Resultatet blev, som man kunne vente: enkelte fuldtræffere, flere oplagte forbiere, resten midt imellem.

Astrologien har i vore dage fået en renæssance. Salig er den som tror.

(Fig. 2)