Skjulte kors

Denne fibula af bronze gemmer på en hemmelighed. På bagsiden ses nemlig to ligearmede kors, støbt i et med fibulaen. Fibulaer og andre genstande med motiver eller beskeder på bagsiden er ikke noget nyt, men oftest er de indridset efter, at genstanden var lavet færdig. Fibulatypen, en såkaldt ligearmet fibula, dateres til slutningen af 700-tallet, dvs. ældre vikingetid, lidt før kristendommen for alvor havde sit indtog i Danmark.

Hvornår og præcis hvordan kristendommen blev introduceret, er lidt mere nuanceret end, at Harald Blåtand omkring 965 gjorde alle danerne kristne, som det står skrevet på den store Jellingsten. Kristendommen og den nordiske tro må antageligt have eksisteret sideløbende i en periode, og denne fibula kan have tilhørt en af de tidlige kristne, som ikke ville skilte med sin tro, men ønskede at bære den tæt på sit hjerte, skjult på bagsiden af et fint dragtsmykke.

At kristne og ikke-kristne symboler optræder sammen, kendes bl.a. fra en støbeform fra Trendgården i Nordjylland, der kunne bruges til fremstilling af både kors og thorshammer. Fibulaen skal måske forstås i sammenhæng med denne brydningstid. Der gribes tilbage til det gamle og samtidig indføjes den nye kultur og rituelle praksis, som kristendommen bringer. En kombination af trossystemerne i den tidlige del af kristendommens tilstedeværelse i Norden, snarere end en hemmelighed.