Skipæn
Når man færdes på det vestlige Lolland, er det landskab, øjet møder, vidtstrakte flade marker til alle sider. Mod nord skvulper Smålandsfarvandets smulte vande; mod syd holder store diger den rebelske Østersø i ave. For blot 200 år siden, før den målbevidste landindvinding ved inddæmning satte ind, var synet et ganske andet. Sydpå favnede Rødby Fjord dybt ind i landet, mens Nakskov Fjord i vest indskød sine fingre, hvor der nu gror roer. En udgravning har givet et indblik i Lollands maritime fortid.
Af Tim Grønnegaard
I 1999 skulle et elkabel fra nogle af Lollands mange vindmøller føres til Nakskov. Det berørte område blev forinden gennemvandret for at udvælge egnede områder til prøvegravninger. Et enkelt potteskår fra pløjemulden ved Hollenæs nær Nakskov blev det yderst beskedne startskud til en sådan undersøgelse. Skåret var et stykke af den såkaldte Østersøkeramik; en let genkendelig og hårdtbrændt lervare, som var almindelig i egnene omkring Østersøen ca 900-1200. Når sådanne skår findes i overfladen, kan det være tegn på, at en boplads er ved at blive pløjet op på stedet.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 2003:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Revninge-figurens gåder
En sommers fiskeri
Håbets ø
Som sendt fra himlen
