Skilteflytning

I de københavnske tømreres vedtægter fra 1623 bestemmes det, at oldermanden og lavsbrødrene skal »beskikke de fremmede svende, som kommer hertil, et vist logement, hvor de til at herberge kan indsøge og dér et bræt udhænge«. Dette bræt er lavsskiltet, ofte kunstfærdigt udformet med indskrifter og årstal. Det var lavets ejendom, men svendene, hvis herberg det prydede, betragtede det nærmest som deres. Var der tale om et lille lav uden eget herberg, havde skiltet sin plads foran oldermandens hus.

Af Holger Rasmussen